Brug af VPN til at undgå at blive sporet af reklamer på din mobil/tablet aka beskyt din mobil surf med en VPN forbindelse


I min tidligere artikel beskrev jeg hvordan man kan bruge en adblocker til at undgå at blive sporet af reklame netværk (og hvorfor det er en god ide).

På mobil telefoner understøtter browserne desværre ikke plugins så der må man tage andre midler i brug. Her er det nemmest at bruge en VPN der filtrere trafikken.

Mit forslag til en VPN er f-secure freedome der findes til både iOS og android (samt mac og windows). Den er nem at bruge, stabil og fra filtrere reklamer. Samtidigt kommer den fra et skandinavisk firma med renomeet i orden, f-secure fra finland..

Brug af VPN forbindelser medføre en række fordele og ulemper:

Fordelene

  • Somnævnt gør F-secure deres bedste for at bortfiltrere malware og sporing fra reklame netværk. De fjerner dog ikke selv reklamerne.</p>
  • Hvis du anvender VPN på et offentligt WIFI netværk vil du forhindre de fleste problemer der er forbundet med disse. På mange offentligt netværk kan både andre brugere og dem der driver netværket opsnappe og ændre al din trafik. Dette forhindres af VPN krypteringen.

Ulemperne

  • Din trafik går igennem VPN udbyderens netværk, så den del af din trafik der er ukrypteret kan nemt opsnappes og ændres af udbyderen (lige som din ukrypterede trafik kan opsnappes og ændres af alle andre netværk du bruger). Dette gør det vigtigt at du stoler på din VPN udbyder. Det kan dog siges at hvis du anvender et offentligt WIFI netværk kan du ikke forvente nogen sikkerhed, her er det så godt som altid nødvendigt at anvende en VPN forbindelse. F-secure selv siger at de ikke logger din trafik.

  • Hastigheden vil være lavere end hvad din forbindelse kan yde da trafikken først skal igennem udbyderens servere. Normalt ser jeg hastigheder på omkring 10/10 megabit når jeg anvender et af skandinaviske endpoints, men enkelte gange har den været nede på 2-3 megabit. Hvis jeg lader trafikken forlade VPNen i nordamerika eller asien er hastigheden tit langsommere.

  • Pris, det er ikke gratis at anvende VPN forbindelser, men heller ikke dyrt. Man kan købe en licens til alle ens iOS enheder for 3 euro om måneden.

  • En stor del af de indbyggede iOS funktioner der køre automatisk på wifi virker ikke når man er på en VPN, det er for eksempel den automatisk foto upload og backup. Dog kan man godt anvende airplay til andre enheder på ens netværk.

Som en sidste ting, der kan være både en fordel og ulempe, så kan man i freedome vælge i hvilket land ens trafik skal forlade f-secures servere i (der er et bredt udsnit af america, europa og asien). Dette gør at når man besøger en hjemmeside vil den tro at man kommer fra det valgte land. Så hvis du har valgt USA så får man for eksempel den amerikanske udgave af google istedet for den danske. Dette gør sig også gældende for netflix og lignende tjenester.

Freedome er nem at bruge, du skal starte med at hente den i app store eller google play.

Når du så har installeret den vil den første gang du starter den bede dig om at installere en VPN profil.

  

Når det er gjort kan du starte freedome igen og slå VPN forbindelsen til. 

Du kan også nemt vælge land ved at trykke på Location.

  

Du kan nu se af forbindelsen er aktiv ved at der er et VPN ikon i øverste venstre hjørne.