Installer en adblocker på din iphone eller iPad


Som jeg tidligere nævnt er der mange gode grunde til at installere en adblocker, også ud over at man ikke vil se på reklamer.

Med iOS 9 har apple gjort det langt nemmere at anvende adblockers på iPhone og Ipad da safari nu understøtter dem direkte.

For at gøre det kort, er de bedste grunde til at installere en adblocker:

  • Reklame netværk kan ikke spore dig.
  • Websites loader hurtigere da telefonen skal lave mindre.
  • Du spare batteri da telefonen skal lave mindre.
  • Du bruger mindre af din mobil data da reklamerne ikke skal hentes.

Pt er de to bedste adblockers til iOS 1blocker og F-Secure ad blocker.

1Blocker – den bedste

1Blocker er hurtig og spare dig data. Den blokere ikke kun reklamer men kan også konfigureres til at blokere de irriterende cookie popups, facebook knapper og meget andet.

Der udover kan man nemt, kan vælge at slå reklamer til på enkelt websites direkte fra safari. Enten fordi man vil støtte siden eller den ikke virker uden reklamerne.

Hvis man ønsker kan den også fjerne bruger kommentarer på websites, fx aviser.

Eneste ulempe er at den koster 29 kr.

F-Secure – den gratis

F-Secure er en gratis app der tilbyder den basale blokering af reklamer. Umiddelbart fungere den godt, men der er ikke så mange muligheder for konfiguration og den kan ikke blokere andet end reklamer.

Sådan installere du adblockeren

Find din adblocker på app storen og installer den. Nu skal du gå ind i indstillingerne, vælge safari og her vælge “Software til blokering af indhold”.

IMG_0218

Nu kan du så slå adblockeren til.

IMG_0219.PNG

Du skal være opmærksom på at adblockers er kun understøttet på iphone 5s og nyere samt ipad mini 2/ipad air og nyere.