Anmeldelse af sync.com


Jeg har tidligere skrevet en anmeldelse af forskellige krypterede cloud storage udbydere (alternativer til dropbox osv).

Siden da er jeg blevet opmærksom på nye alternativer og en af dem er sync.com. Sync tilbyder i forhold til de tidligere den mest brugervenlige løsning der fungere næsten lige som du kender det fra dropbox.

Sync hævder at alt data er krypteret så kun du kan tilgå dine filer og de tilbyder som alle andre rimelige udbydere to faktor logins. Dette betyder dig også at hvis du mister dit password kan de ikke give dig adgang til dine filer (dog kan du ændre din konto så du kan få gendannet dig password, men så giver du også sync.com en bagdør til dine data lige som dropbox ville have hvis du benyttede dem).

En nyttig feature som dropbox ikke har er det de kalder vault. Det er kort sagt et sted den kan uploade dine filer hvor de ikke bliver sykroniseret til dine computere men bare gemt i skyen.

Jeg har været ganske tilfreds med deres hastigheder, jeg har oftest hentet og sent med minimum 20-30 megabit, ofte hurtigere.

Man får gratis 5 gigabyte plads, for 49 dollars får man 500 gigabyte plads og 2 terabyte for 96 USD hvilket er meget konkurrence dygtige priser.

Deres support har været ganske god til at svare hurtigt og kompetent på emails.

Af negative ting er der kun et enkelt punkt hvor jeg synes de halter efter dropbox/onedrive, nemlig håndtering af billeder fra mobile enheder. Her kan man kun automatisk uploade fotos, videoer er man nødt til at uploade manuelt. Fremvisningen af billeder er også noget langsom da man skal vælge dem enkeltvis fra fil listen og ikke kan swipe imellem dem.